Seaside Golf på Læsø.
Find bare golfkøllerne frem, læg dem bag i bilen og tril i ro og mag mod Læsøfærgen. Læsø Seaside Golfklub er placeret få kilometer fra Østerby Havn i skønne omgivelser med havblik fra klubhuset og med hullerne placeret med en storslået udsigt ud over Kattegat og øens skønne badestrande og samtidig i et skønt naturområde med åbne vidder, indlandsklitter og læ fra store træer. En særlig oplevelse af Læsø og golf i en skøn forening. Golfklubben har en komplet 18-hullers golfbane med et par på 74, samt en 5 hullers par-3-bane og golfklubben har tilknyttet golftræner Colin Smith. Derudover finder I Driving range og golfshop.
Dit Seaside golfophold på Læsø er arrangeret af Læsø Pakkerejser til en af Danmarks smukkeste Golfbaner med udsigt udover Kattegat og tilbydes alle ugens dage, enten som ophold med hyggelig overnatning hos flere af øens overnatningssteder med 2 eller flere dages tilhørende golfspil, eller som en endagstur for 2 personer med personbil med ud og hjemrejse samme dag.
Strandgaarden Badehotel tilbyder 2 nætters golfophold for 2 personer i lavsæson, med overnatning i hyggeligt Kvist værelse med eget bad og toilet på det idylliske hotel beliggende tæt ved dejlig badestrand og nær Vesterø by og havn.
Hotellet oser af rigtig badehotelsstemning bl.a med hyggelig gårdhave med stokroser og brosten, "Odas hyggelige fælles stue", hvor I kan slappe af med en god bog eller nyde en tår kaffe eller en drink fra hotellets tillids - bar.
Opholdet er inkluderet solid og velsmagende morgenmad, enten som buffet eller bordservering (afhængig af sæson) greenfee til Læsø Seaside Golfbaen og naturligvis færgebillet til Læsø t/r for personbil op til 1.9m høj og 2 personer.
Der tilbydes ikke aftenservering på Strandgaarden Badehotel, istedet henvises til Læsø´s gode spisesteder, hvoraf flere ligger i gåafstand fra hotellet, se åbningstider her.
Derudover tilbyder hotellet at tage opvasken ved samtidig køb af drikkevarer fra tillids-baren, hvis I skulle ønske at indtage egen indkøbt Take Away fra et at øens spisesteder.
Hund er ikke tilladt i dette ophold.
Opholdet kan bookes i lavsæson fra 1. april til 5. juli og igen fra 17 august til til 17. oktober 2026.



