Tager I bare én dag til Læsø?
Med en Endagstur til Læsø er der god mulighed for at nyde en dejlig dag i skønne omgivelser, helt uden stress og jag.
Aktiv tur f.eks. en endagsgolftur for 2 personer til Læsø Seaside Golfbane, her får du både greenfee og færgebillet t/r, der dækker både personbil og op til 7 personer i bilen, så tag bare vennerne med.
Eller måske er en Endags forkælelses oplevelse i Læsø Kur det du foretrækker. Her er turen pr. person inkl. entré og en let frokost i Læsø Kur og færgebillet for gående passager t/r.
Er du mere til oplevelser på egen hånd kan vi anbefale Turen "En hel dag på egen hånd" med aftenbuffet inkl. drikkevarer på Hotel Havnebakken og færgebillet for gående passager t/r. Turen er pr. person.
Som gående til Læsø er der mulighed for at Leje cykler hos Læsø Cykeludlejning beliggende i gåafstand fra Læsøfærgen, og gratis el - bus kører fra Læsøfærgen mod Østerby Havn i den modsatte ende af Læsø med jævne mellemrum og med strategiske stoppesteder undervejs.
På en Endags tur til Læsø står oplevelserne i kø, hvis du bevæger dig lidt ud på øen for at se og opleve lidt mere Læsø - eks. øens smukke tanghuse, som du finder langs tanghusruterne i de naturskønne områder, som er spredt ud med gavmild hånd hele øen rundt. Har I ekstra tid tilovers kan en dukkert i det klare Kattegat anbefales ved en af de flotte badestrande, som strækker sig langs kysten stort set hele øen rundt. Her ligger Vesterø strand tættest på færgen, som en god afslutning på en dejlig dag på Læsø, enten i bølgen blå eller på en let vandretur langs stranden.
Endagturen starter i Frederikshavn med Læsøfærgen, der sejler til Læsø kl. 7.50, eller på særlige afgange kl. 9.30. Allerede under sejladsen til Vesterø Havn kan du i det fjerne skimte det hvide kirketårn, der lyser op som et vartegn for Læsø.
Efter ankomst til Læsø er der kun få minutters gang til Læsø Kur, hvor dørene åbnes kl. 9.30.
Aldersgrænse min. 16 år. Husk at medbringe badetøj!
Omkring frokosttid bliver der forberedt en lækker panini og et glas vin / bobler til dig, der bliver udleveret i Læsø Kurs Cafe.
Henvendelse vedr. allergener skal ske, senest dagen før ankomst kl. 12.00, til Læsø Kur på info@saltkur.dk.
Ønsker du at reservere tid til en af Læsø Kurs behandlinger, kontakt da Læsø Kur på info@saltkur.dk
Efter en dejlig dag i Læsø Kur går turen igen retur med Læsøfærgen til Frederikshavn. Mulig afgang med Læsøfærgen vælger du til i forbindelse med din booking af Endagsturen. Bemærk, der fremsendes færgebillet i seperat mail umiddelbart efter du har modtaget din ordrebekræftelse.
Evt. ændring i eller afbestilling af Endagstur til Læsø Kur skal ske skriftligt senest 2 dage før ankomst via mail pakkerejser@teambooking.dk.
"Endagsudflugt til Læsø Kur kan bookes:
Torsdag - søndag i perioden 26. marts til 28. juni, samt 8. august til 17. oktober 2026."
Nyd en dejlig endagstur til Læsø med Golfspil på Læsø Seaside golfbane. Banen ligger smukt placeret ud mod Kattegat nær Østerby Havn og indbyder til hyggeligt golfspil med hulplaceringer i kuperet terræn både ud til flot havudsigt, i åbne vidder hvor vind og vejr kan ændre slagets gang og i læ af store træer. Banen er i en meget høj kvalitet og der er god plads omkring.
Turen starter med færgeafgang med Læsøfærgen fra Frederikshavn med færgen 7.50 og efter en dejlig dag på Læsø går turen igen retur med Læsøfærgen fra Læsø enten kl. 18.40 eller ved særlige afgange kl. 20.10. Mulige færgeafgange vælger du i forbindelse med din booking af Endagsturen. Bemærk, der fremsendes færgebillet i separat mail umiddelbart efter du har modtaget din ordrebekræftelse.
Pakken er inkl. 2 endags greenfee vouchere og endags færgebillet op til max 7 personer i personbil (under 1,90m i højden max. 6 m lang)
Endags Golftur til Læsø kan bookes alle dage fra 1. april til 18. oktober.
NB. ændret pris i højsæson fra 1. juli til 31. august.
Turen skal bookes senest 2 dage før afrejse.
BEMÆRK: Din færgebillet og greenfee vouchere bliver sendt i en separat mail efter du har modtaget din ordrebekræftelse.
Husk, at booke tid på Golfbox!
Anvist pris er pr. pakke og gældende for 2 personer.
Tag en enkelt dag til Læsø på egen hånd, hvor du får lidt mere tid til at opleve livet på en dejlig ø midt i Kattegat.
Turen starter med en sejltur med Læsøfærgen fra Frederikshavn til Læsø enten kl. 7.20 eller på særlige afgange kl. 9.30 (afhængig af fartplan)
Ved ankomst til Læsø er der flere muligheder for at komme rundt på Læsø. Vi kan bl.a. anbefale en tur med gratis el-bussen mod Østerby havn. Bussen har flere strategiske stoppesteder langs hovedvejen, og du får måske undervejs lyst til at hoppe af og se mere. Er du i stedet frisk på en cykeltur finder du Læsø cykeludlejning kun få minutters gang fra færgeankomst, nabo til den flotte hvide renoverede gl. kirke, som i dag huser Læsø Kur, der helt bestemt også er et besøg værd.
Flere oplevelser at opleve:
Læsø er så rigeligt omgivet af skøn natur, lange strækninger med store skov arealer i Klitplantagen, smukke hede og lyng arealer, Rønnerne med vidtstrakte strandenge, Stokken, den lille ø sydvest for Læsø. De skønne hvide badestrande og det smukke vadehavs område Bovet. Derudover er spændende oplevelser, events, kunst og kultur i rigelige mængder også flot repræsenteret på Læsø. Du kan følge med i hvad der sker på GoVisit Læsø
Endagsturen til Læsø kan bookes i højsæsonen mandag til fredag fra 6. - 31. juli.



