Tager I bare én dag til Læsø?

Med en Endagstur til Læsø er der god mulighed for at nyde en dejlig dag i skønne omgivelser, helt uden stress og jag.

Book f.eks. en endagsgolftur for 2 personer til Læsø Seaside Golfbane, her får du både greenfee og færgebillet t/r, der dækker både personbil og op til 7 personer i bilen, så tag bare vennerne med.  

Eller måske er en Endags forkælelses oplevelse i Læsø Kur det du foretrækker. Her er turen inkl. entré og en let frokost i Læsø Kur og færgebillet for gående passager t/r.

Måske er der tid til at kigge rundt og opleve lidt mere Læsø eks. øens smukke tanghuse, som du finder langs tanghusruterne  i de naturskønne områder, som er spredt ud med gavmild hånd flere steder på øen. Har I ekstra tid tilovers kan en dukkert i det klare Kattegat anbefales ved en af de flotte badestrande, som strækker sig langs kysten stort set hele øen rundt. Her ligger Vesterø strand tættest på færgen, som en god afslutning på en dejlig dag på Læsø, enten i bølgen blå eller på en let vandretur langs stranden. 

    

Vælg eventuelt ferieperiode og klik søg