Oplevelse: Vesterø.

Visit Læsø - Events

Naturoplevelser med guide

Oplev og nyd den fantastiske natur på Læsø med kyndig guide.

Henover sommeren arrangerer Læsø Turistkontor i samarbejde med kyndige guider guidede ture rundt i Læsø´s smukke natur.

Åben: 1. januar - 27. december
Vælg eventuelt ferieperiode og klik søg

Frants viser forskellige ravtyper og forskellen på rå og slebne ravstykker. Du lærer, hvordan du kan kende forskel på rav og sten. Når du har deltaget på dette kursus, er du ikke længere i tvivl om, hvad der er rav, når du går på ravjagt. Frants forklarer også, hvor og hvornår chancen er bedst for at finde rav.

Derefter går vi til stranden, og alle børn er ”heldige” og finder et fint stykke rav. I Bødehuset sliber og polerer du dit rav, og Frants borer et hul i ravet, så det kan blive til et fint ravsmykke i en lædersnor.

Frants har selv været ravsamler og slebet rav det meste af sit liv.

Du må gerne have en voksen med. Aldersgrænsen er maks 12 år – hvis der er lidt ældre søskende, må de også gerne deltage.

Maks. 25 deltagere.

Påklædning efter vejret. 

Hund må ikke medtages på denne tur. 

Pris: 150 kr. (Kun børn køber billet)

Billetter kan købes online på denne side eller på Læsø Tursitkontor.

Mødested: Bødehuset, Vesterø Havn

Datoer for ture i 2024: 4/7, 11/7, 18/7, 25/7, 1/8 & 15/10

Pris / Billet
DKK: 150,00
Find næste ledige
fra 4. juli

Ravsliber Frants Kristensen har taget rav med, og viser forskellige farver på rav og forskellen på rå og slebne stykker. Frants fortæller, hvordan ravet er dannet for millioner af år siden, og hvordan det havner på vores kyster. Og sidst, men ikke mindst, forklarer han, hvordan du selv kan finde rav. Hvilken vind er den mest gunstige, og hvad skal man være opmærksom på i forhold til vandstand og de forskellige strandtyper.
Det er også vigtigt at vide, hvordan ravet aflejres, og hvad det skyller op sammen med.  

Vi går en tur på stranden og prøver, om vi har heldet med os. Måske kører vi til en anden strand, hvis chancen for rav er bedre dér.

Frants har over 60 års erfaring som ravsamler, og har skrevet flere bøger om rav.

Kurset er både for børn og voksne.

Påklædning efter vejret. 

Maks. 25 deltagere.

Billetter kan købes online på denne side eller på Læsø Turistkontor. 

Pris: Voksen 110 kr./barn u 12 år 70 kr.

Mødested: Bødehuset, Vesterø

Arrangør: Visit Læsø

Tid: 10.00-12.00

Datoer for ture i 2024: 10/7 & 24/7

Pris / Billet
DKK: 110,00
Find næste ledige
fra 10. juli

Det er ikke helt ligetil at bruge en ravlygte, men det er nemt at lære.

Frants Kristensen indleder med lidt almindelig viden om rav og hvordan man finder det. Hvilken vind er den mest gunstige, og hvad skal man overveje i forhold til vandstand og de forskellige strandtyper? Det er også vigtigt at vide, hvordan ravet aflejres, og hvad det skyller op sammen med. 

Frants forklarer om brug af lygter, og hvad man skal være ekstra opmærksom på, når man går i mørket. Det er også vigtigt med tip til, hvordan man orienterer sig, så man kan finde hjem igen.

Så kører vi en tur til stranden og bruger lygter til at finde rav. Alle får små stykker rav i forskellige farver, så man ved, hvordan ravet ser ud, når man lyser på det med lygten.

Medbring gerne egen ravlygte.

OBS Hvis du ikke har bil, kan der aftales fælleskørsel. 

Maks. 25 deltagere.

Påklædning efter vejret.

Pris: Pr. person 110 kr.
(Leje af ravlygte ved Frants 25 kr. – betales til Frants)

Billetter kan købes online på denne side eller på Læsø Turistkontor. 

Mødested: Bødehuset, Vesterø Havn

Tid: 19.30-21.30

Datoer for ture i 2024: 14/10

Pris / Billet
DKK: 110,00
Find næste ledige
fra 14. oktober