OPHOLD PÅ HOTEL I HYTTE, B&B ELLER I LEJLIGHED

Du finder nemt overnatning til den lille familie på Læsø. Om du søger en social ferie på campingpladsen i Vesterø, eller du ønsker højt til himlen i en lejlighed i skoven er op til dig. Vi skaber bare muligheden - her ved Læsø Pakkerejser.

Fra Læsøfærgen lægger til kaj i Vesterø Havn har I 118 kvadratkilometer at boltre jer på. Med lækre frokost og aftenmenuer og delikate gourmet hotdogs har Vesterøs spisesteder lidt forskelligt sjovt og lækkert at byde på, og langs hovedvejen støder du på mange små virksomheder med alt fra kunst, vin og maddelikatesser og tøj til både hende og ham, behandlingssteder som Læsø kur og Klinik for fodpleje & Fysiurgisk massage.

Rejsen henover øen byder på smuk natur og tiltrængte åndehuller fra en travl hverdag. I Byrum – Øens Hovedstad - finder du seværdigheder som Læsøtårnet, Luddes hus – Kunstudstilling, Museumshuset og Museumsgaarden, biograf og øens lokale slagterdreng - Læsø Slagteren, Super brugs og butikker som Læsø Garnspinderi og Læsø Uldstue,  samt tøj butikker til både damer og herrer lige ved Mejeripladsen. Syd for Byrum har du naturattraktionen Rønnerne, med rige oplevelser ved Læsø Saltsyderi, Krogbækgaards ridecenter, Stohaven og Cafe Buch.

I Østerby er der også rig mulighed for oplevelser af forskellig art. Følg med i hverdagen på øens største havn, hvor fiskerne lander deres fangst til Læsø Fiskeindustri. Nyd lækker frokost og aftenmenuer på nogle af de mange restauranter, skøn natur, smukke strande, de særprægede tangtagsgårde, Læsø Seaside Golfklub og friskfanget fisk fra Thorsens fiskehandel.  

Bestem selv farten og indholdet i din rejse og book din ferie hos Læsø Pakkerejser.

Vælg eventuelt ferieperiode og klik søg