Hotel: Vesterø.

Carlsens Hotel

Læsø´s ældste hotel med udsigt over Vesterø Havn og skøn badestrand

BOOK

Hotellet er i øjeblikket under renovering!

Hotellet har 8 værelser, heraf flere med havudsigt ud over Kattegat. Bade- og toiletfaciliteter er fælles for værelserne og placeret på gangen. Morgenmad er inkluderet i en overnatning. Hund på værelse er tilladt mod betaling. Hotellets restaurant byder på lækker fiske- og grillmenu og et a la carte udvalg i traditionel dansk stil I de varme måneder kan man også sætte sig ud på terrassen eller i gårdhaven, hvorfra de mest fantastiske solnedgange over havet kan nydes . Til hotellet hører også den maritime krostue, som oprindeligt var ”Carlsens” fra 1865. Kroen er spækket med stemning fra øens fiskerihistorie. Der er billardbord, der vises sportsbegivenheder på TV og periodevis er der livemusik. 

Fra Carlsens hotel kan man nemt bevæge sig rundt i Vesterø. Der er fine shopping muligheder langs hovedgaden, delikatesser ved Mortens fiskehandel, Mormors Kræmmerhus, ved Læsø Bageren, og take-away mad fra de mange andre lækre spisesteder. Læsø Kur og Klinik for fysiurgisk massage byder på velvære med saltholdige bassiner, spa, dybdegående massager og behandlinger med varme sten. Er der behov for at komme rundt på Læsø, kan der lejes en bil fra Vesterø Havn - Rent a Elbil, eller en cykel hos Jarvis cykeludlejning til nogle af de smukke naturruter og kulturseværdigheder der findes på øen.

 

  • Wi-fi
  • Mulighed for spisning
  • Morgenmad
  • Hund tilladt
Åben: 1. januar - 6. november
Vælg eventuelt ferieperiode og klik søg